Integrativ Dynamisk meditation i praksis

Her kan du få nogle praktiske tips til din meditationspraksis. Men først lige et par ord om, hvorfor jeg kalder ID meditation for "Integrativ meditation".

Når jeg taler om integrativ meditation, refererer jeg til, at jeg har samlet nogle af de elementer, som er fælles for en række ellers vidt forskellige meditationsmetoder og traditioner, og formuleret dem i en fælles begrebsramme.

4 aspekter af meditation

• 1. Afspænding
• 2. Fuld opmærksomhed
• 3. Ordløs selviagttagelse
• 4. Hjertelighed

Lad mig sige lidt om hvert af de fire aspekter af meditation.

Meditation og afspænding

Jeg plejer at sammenligne forholdet mellem vores evne til nærvær og graden af afspændthed med det forhold, som der er mellem et kar med vand og en svamp.

Forestil dig at svampen svarer til kroppen og vandet til bevidstheden.

Hvis svampen er krøllet sammen, presses vandet ud af den. På samme måde presses bevidstheden så at sige ud af kroppen, når vi bliver anspændte og trækker os sammen. Det er noget, vi alle kender. Jo mere anspændte vi er, jo mindre klart tænker vi, og jo mindre ænser vi, hvad der foregår omkring os.

Hvis vi begynder at løsne svampen op i karret, begynder svampen at trække vandet ind i sig igen. Det samme sker med bevidstheden, når vi begynder at slappe af. Vi suger så at sige bevidsthed ind i kroppen. I takt med at vi bliver mere og mere afslappede, stiger graden af nærvær.

Når vi er udhvilede og afslappede er vores sanser meget mere åbne, vi tænker mere klart, og vi er i stand til at være opmærksomme og nærværende på en helt anden måde, end når vi er forkrampede og anspændte.

Meditation handler om at forøge bevidstheden og nærværet både ind ad til og ud ad til, så derfor spiller afspænding også en afgørende rolle for den meditative praksis.

Meditation og fuld opmærksomhed

For at kunne slappe helt af, må vi være i stand til at rumme nuet i sin helhed. Vi må som udgangspunkt kunne acceptere alt, hvad vi sanser og føler indeni.

Vi er trænet og opdraget til konstant at inddele verden i godt og skidt, sympatisk og usympatisk, pænt og grimt, ønskeligt og uønskeligt osv.
Det er en naturlig del af at være menneske, at vi vurderer tilværelsens forskellige fænomener og navigerer i livet efter, hvad vi oplever som positivt eller negativt,og enhver civilisation er baseret på normer og standarder for, hvad der er acceptabel adfærd, og hvad der ikke er.

Problemet er, at vi i vid udstrækning også har lært at kategorisere vores indre liv i godt og skidt. Mange af os oplevede som børn, at nogle af vores tanker, følelser og behov, var acceptable, mens andre bestemt ikke var god tone. Ja, nogle af os fik endda at vide, hvad der var grund til at føle, og hvad der bare var noget pjat. Og denne "tradition" har de fleste af os videreført langt ind i voksenlivet.

Men når det kommer til meditation, vil vores tilbøjeligheder til også at inddele vores indre liv i godt og skidt blive en barriere i forhold til at finde indre ro, harmoni og afspænding.
Forudsætningen for at slappe dybt af og komme tættere på vores værenskerne er, at vi ikke kæmper med os selv eller forsøger at undertrykke bestemte følelser, tanker og behov. Faktisk kræver meditation, at vi er villige til at rumme alt sindets indhold uden forbehold, og at vi ikke vælger den ene form for oplevelse frem for den anden.

Hvis vi forsøger at fravælge bestemte tanker eller følelser og foretrækker bestemte sindstilstande, fordi vi synes, de er mere spirituelle end andre, kommer vi til at spalte os selv og vores energi.

Så fuld opmærksomhed eller neutral opmærksomhed, som det også kaldes nogle steder, er et vigtigt element i en god meditationspraksis.

Når det sommetider kan være svært for os at rumme vores følelser, kan det være fordi, vi har svært ved at skelne mellem på den ene side "bare" at mærke følelserne og på den anden side at udleve dem.

Jeg vil dog kraftigt understrege, at der er langt fra at kunne rumme alle slags indre sindstilstande, og til at udleve dem. Mange af os er bange for overhovedet at tænke bestemte tanker eller mærke visse følelser, fordi, vi er bange for, at vi vil komme til at udleve de forbudte impulser og måske ødelægge noget for os selv eller andre.

Men paradokset er, at jo mere vi tør mærke også de "forbudte følelser", og jo mere vi kan rumme dem f.eks. i forbindelse med meditation, jo mindre tilbøjelige er vi til at blive taget af destruktive impulser i vores almindelige travle hverdag.

Så meditation hjælper os med at finde ind til "orkanens øje". Med en god meditationspraksis vil vi efterhånden kunne forblive mere rolige og klare indeni, selvom vi oplever et følelsesmæssigt stormvejr omkring os.

Meditation og ordløs selviagttagelse

For at meditation kan blive til en virkelig dyb og livsbekræftende udviklingsvej, skal vores meditationspraksis også resultere i, at vi forøger den direkte ordløse kontakt til vores essentielle selv, dvs. til den værenskerne eller kerne af bevidsthed, som vi dybest set er, bag alle vores tanker, følelser og forestillinger om os selv.

Derfor har man i de dybe gamle traditioner indenfor meditation en stærk fokus på, at vi som mediterende lærer at "huske os selv" i dybere spirituel forstand. Dvs., at vi på en harmonisk måde mærker vores "væren" her og nu uden at tænke over det eller uden at analysere os selv.

Når sindet fungerer på sin normale reaktive måde, r vi tilbøjelige til at miste os selv. Vi glemmer at være i kontakt med vores "væren" eller oplevelse af at eksistere lige her og nu. Vi fortaber os i det, vi ser, hører, tænker, føler og mærker, og hermed mister vi så også kontakten til den dybe følelse af glæde, mening og harmoni, som er forbundet med virkelig at mærke vores essentielle værenskerne.

Sproget indeholder oven i købet vendinger, som beskriver det. Vi siger sommetider, at vi "har mistet os selv", at vi "er hylet ud af den", at vi "var ude af os selv", at vi "var helt ved siden af os selv" osv.
Læg mærke til, at vi specielt bruger den slags vendinger, når vi bliver taget af vores tanker, følelser og impulser.

Det almindelige sind fungerer sådan, at når vi får en tanke, falder vi typisk ud i den. Det vil sige, at vi glemmer, "hvem" der tænker, eller vi får en stemning eller en følelse og bliver fuldstændigt opslugt af den og reagerer mere eller mindre ubevidst og automatisk på den. Måske bliver vi optaget af en erindring, og pludselig befinder vi os inde i erindringen, eller vi har en drøm og vi er væk i drømmen.

Så et vigtigt element i de mere dybtgående meditationsmetoder er, at vi træner os i at huske den stille kerne, eller den grundbevidsthed, den væren, som ligger bag ved alle tankerne og følelserne.

På den måde forøger vi efterhånden kontakten til det sted inde i os selv, hvor følelsen af liv, glæde, frihed, mening og kærlighed i virkeligheden kommer fra.

Meditation og hjertelighed

Det fjerde aspekt af meditation, sådan som jeg foretrækker at arbejde med det, er at vi har hjertet med. Som Jes Bertelsen en gang har udtrykt det, så er det en god målestok for, om vi har valgt den rigtige selvudviklings- eller meditationsmetode, om hjertekapaciteten i spirituel forstand vokser eller ej.

Hvis ikke vi bliver mere medfølende og spontant venlige af at meditere, skulle vi nok give os til noget andet.

Indenfor den buddhistiske tradition sammenligner man vores spirituelle udvikling med en fugl. Man siger, at fuglens ene vinge er bevidstheden, og den anden er hjertet. Og hvis fuglen ikke folder begge vinger ud, kan den ikke flyve. - Et smukt billede, synes jeg. -

OG i den kristne tradition siger man, at "Gud er kærligheden og lyset", og at "vi er skabt i Guds billede". Så hvis vi i kristen forstand skal bruge alle vores talenter og folde det smukkeste ud af os selv, skal vi vel også finde en balance mellem kærligheden og lyset, eller som jeg forstår det, mellem hjerte og bevidsthed.

Meditation har til formål at udvide både vores bevidstheds- og hjertekapacitet. Hvis ikke vores evne til at være medfølende, taknemmelige, tilgivende og rummelige ikke vokser hånd i hånd med et forøget nærvær og højere grad af vågenhed, risikerer vi, at meditation bare fører til en slags legaliseret narcissisme.

Så derfor har de mere seriøse traditioner indenfor meditation også en markant fokus på, hvordan vi på forskellige måder kan "åbne hjertet" og udvikle vores medmenneskelighed.

Gå tilbage til hovedsiden for ID Meditation ved at klikke her.